Velkommen til DDH's hjemmeside
Nyheder
DDH er en stambogsførende klub i stor fremgang. Hos os er der plads til alle racer, uanset størrelse. Vi lægger vægt på ærlighed og samarbejde. DDH har flere forskellige specialklubber, som bl.a. laver udstillinger og varetager racernes interesser.
DDH holder mange udstillinger gennem hele året, vi starter i marts måned, og slutter med den store udstilling i december måned. På den sidste udstilling kåres både: Årets Hund, Årets Opdrætter, Årets Barn og Hund, Årets Junior og Hund, Årets Senior samt Årets Veteran.
Vi samarbejder med UCI. Den daglige drift af DDH varetages af den siddende bestyrelse. Har du nogen spørgsmål til stambogsføring, opdræt, udstilling eller noget andet så kontakt en af bestyrelsesmedlemmerne som kan ses under - Bestyrelsen.
Adresse til udstillingen i Horsens er Hattingvej. Det har ikke været mig muligt at finde et nummer, men jeg prøver at finde en nærmere adr. som jeg skriver herinde snarest.
10 Maj 2012
Hundeholder uddannelsen: Som tidligere lovet kommer der lidt mere info omkring uddannelsen her. Kurset er lovpligtigt HVIS du har 3 tæver (eller flere) eller har tre kuld hvalpe pr. år. Regeringen har pålagt hundeejere at skulle have udd. hvis man opfylder de krav - pt. kan uddannelsen tages enten hos DKK eller hos DDH. DDH har sat prisen til 2500 kr pr deltager. Prisen dækker; selve undervisningen, mad/drikke under kurset samt bevis på gennemførelse af uddannelsen. Vil man overnatte på enten Fjeldsted Skovkro eller Ringsted Kongres Center skal man selv sørge for det. På Fyn er det som nævnt Fjeldsted Skovkro - på Sjælland er det Ringsted Kongres Center uddannelsen foregår. Der er pt. kun planlagt de to kurser, og på nuværende tidspunkt kan det ikke siges hvornår vi laver næste hold. Tilmelding foregår ved at sende en Mail til enten Linda eller Gitte, samt overføre 2500 kr til DDH´s konto. På overførslen bedes medlemsnummer skrevet samt om det er Fyn eller Sjælland du ønsker at deltage på. (Skriv gerne hvis du er ligeglad hvilken landsdel du skal på). Der er ca. 30 pladser på hvert hold og det foregår efter "først til Mølle-princippet". Der vil dog formentlig være plads til at alle vores medlemmer kan deltage. Undervisning starter fredag aften i alle ugerne (aftensmad kl 17 - derefter undervisning til ca. kl 21). Lørdag er der morgenmad, undervisning, frokost, undervisning, aftensmad og igen undervisning. Søndag : morgenmad, undervisning, frokost og undervisning. Hvert kursusforløb er over 2 weekender, og alle timer skal gennemføres for at opnå bevis på hundeholderuddannelsen. Sjællandskurset er: i weekenderne i uge 24+26. Fynskurset er i weeekenderne: 25+28. Sidste frist for betaling er 1/6-2012. Mere info tilsendes hver enkelt deltager inden uddannelsens start.
26 April 2012



