• Forside
  • DDH
  • Avl
  • Udstillinger
  • Kennel liste
  • Blanketter
  • Nyheder
 
 

DDH

  •  
  • Om DDH
  • Bestyrelsen
  • Love & vedtægter
  • Bliv medlem af DDH
  • Priser
  • Links
  • Hundelov
  •  

Love & vedtægter

Paragraf 1 Foreningens formål

Stk 1. At fremavle og skabe interesse for fysisk og mentale sunde - racetypiske hunde.

Stk. 2. At yde faglig viden til opdrættere i DDH.

Stk. 3. At medvirke til oprettelse af og samarbejde med specialklubber.

Stk. 4. Der ydes råd og vejledning til menige medlemmer.

Paragraf 2. Medlemskab i DDH

Stk. 1. Som medlem kan optages alle der fremsætter begæring herom.Dog undtaget personer der er dømt for vanrøgt, formidler køb og salg af hunde på en måde som strider mod DDHs interesser og som kan skade DDHs omdømme,

Stk. 2. For at være valgbar til tillidsposter, skal man være myndig, have betalt kontingent og være medlem mindst 1 år.

Stk. 3. Manglende kontingentfornyelse betragtes som udmeldelse.

Paragraf 3. Foreningens – år og kontingent.

Stk. 1. Foreningsåret følger kalenderåret fra 1. Januar dog kun til 31/12

Stk. 2. Kontingentet fastsættes hvert år på generalforsamlingen og gælder for 2 personer i husstanden, som begge har stemmeret.

Paragraf 4. Foreningens ledelse.

Stk. 1. DDHs øverste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen består af min. 5 bestyrelsesmedlemmer og 3 suppleanter.

Stk. 2. Alle der ønsker at opstille til bestyrelsen, skal skriftlig meddele det, til den siddende formand, senest d. 31. december.

Stk. 3. Bestyrelsen vælges for en 2 årig periode. På valg det ene år er 3 bestyrelsesmedlemmer, det andet år er 4 bestyrelsesmedlemmer på valg.

Stk. 4. Der vælges 2 suppleanter der sidder 1 år. Indtræder suppleanter i bestyrelsen, sidder de i det fratrådte bestyrelsesmedlems periode ud.

Stk. 5. Bestyrelsen konstiuerer sig selv på førstkommende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.

Stk. 6. Bestyrelsen er til daglig den øverste myndighed, alle beslutninger træffes ved simpelt flertal. Bestyrelsesmøder afholdes efter behov.

Stk. 7. Bestyrelsen har ret til at supplere sig selv ved 1 eller flere bestyrelsesmedlemmers aftrædelse/eksklusion.

Vedkommende har ikke stemmeret ved bestyrelsesmøder frem til næstkommende generalforsamling, hvor den indkaldte person kan, hvis denne selv indsender begæring herom, opstille til bestyrelsen.

Paragraf 5. Kennelmærke.

Stk. 1. Ansøgning af kennelmærke skal udfyldes af vedkommendes dyrlæge.

Stk. 2. Kennelmærket må ikke ligne allerede reg. Kennelmærker.

Stk. 3. Alle hvalpe skal have kennel navnet foran eller bagved.

Stk. 4. Kennelmærkeindehaveren opnår rabat ved stambogsføring, dog først efter mindst ½ års medlemskab.

Stk. 5. DDH kan til enhver tid komme på uanmeldt besøg.

Stk. 6. Alle opdrættere, uanset kennelmærke eller ej, skal til enhver tid sørge for at alle hunde I hans/hendes eje bliver passet og lever under hygiejniske og forsvarlige forhold.

Paragraf 6. Stambogsførings regulativ.

Stk. 1. For at få hunde med DDH stambog, skal DDHs regler og evt. avlsrestriktioner herom være overholdt.

Stk. 2. Hunde født efter 1. Januar 2005 skal inden de indgår i avl, være præmieret med mindst en 1. præmie i ung – eller åben klasse. DDHs bestyrelse kan fratage en hund avlsretten, hvis denne pga. agressivitet eller hvis den udviser anden form for uønsket adfærd på udstilling. Samt hvis hunden 2 gange af samme grund tildeles tilsvarende kritik af en dommer.

Stk. 3. Alder for avl : Racer under 45 cm - tæver 15 mdr. Hanner 9 mdr. Racer over 45 cm - tæver 18 mdr. Hanner 9 mdr.

Stk. 4. Ved anmodning om stambøger skal parrings- fødselserklæring fra DDH være udfyldt og underskrevet, af både hannen´s og tæven´s ejere.

Stk. 5. Ved opdrætter forståes den der ejer tæven ved hvalpens fødsel.

Stk. 6. For at opnå rabat skal medlemsskabet være af mindst et halvt års varighed.

Stk. 7. Der kan gives dispensation for alder eller præmiering.

Stk. 8. Alle hvalpe i kuldet skal stambogsføres samtidigt, inden de er 3 mdr.

Stk. 9. Opdrætteren kan få indført evt. avl – eller udstillingsklausuler på stambogen, efter at være reg. som opdrætter og have stambogsført den pågældende race i 3 år, samt at dette skal være velbegrundet..

Stk 10. Når en opdrætter ansøger om stambøger i DDH, gælder samme ret som besøgsret for kennelmærker.

Paragraf 7. Generalforsamlingen.

Stk. 1. Generalforsamlingen er DDHs øverste myndighed.

Stk. 2. Kun medlemmer med gyldigt girokort har adgang til generalforsamlingen.For at opnå stemmeret skal man have været medlem i mindst et halvt år.

Stk. 3. Generalforsamlingen afholdes hvert år i 1. kvartal.Datoen offentliggøres mindst 3 uger før generalforsamlingen.

Stk. 4. Der kan ikke stemmes skriftligt eller pr. fuldmagt.

Stk. 5. Personer der er, eller har været aktive i andre hundeforeningers bestyrelse indefor de sidste 2 år, kan ikke opstille til tillidsposter. Der kan opstilles to fra samme husstand, dog ikke som siddende formand og kasserer, men gerne som feks. suppleant.

Paragraf 8. Lovændringer.

Stk. 1. Lovændringer kan kun gennemføres på generalforsamlingen og vedtages ved simpelt flertal.

Stk. 2. Forslag til lovændringer skal være bestyrelsen i hænde senest d. 31. December.

Paragraf 9. Ekstraordinær forsamling.

Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling afholdes hvis mindst 2/3 af medlemmerne ønsker dette eller på foranledning af en enig bestyrelse.

Stk. 2. Antallet af medlemmer skal på forlangende oplyses af formanden.

Stk. 3. Bestyrelsen skal underrettes med dagsorden og dato mindst 3 uger inden afholdelse af ekstraordinær generalforsamling.

Stk. 4. Enhver udgift i forbindelse med afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, afholdes af dem – eller den som står for indkaldelsen.

Paragraf 10. Eksklusion.

Stk. 1 Hvis et medlem modarbejder DDH’s interesser eller overtræder love og regler, kan en enig bestyrelse ekskludere et medlem.

Stk. 2. Utilbørlig opførsel på udstillinger og skuer, utilbørlig omtale af en dommer i dennes udførsel af sit hverv, vil medføre øjeblikkelig eksklusion.

Stk. 3. Det ekskluderede medlem, har ret til på førstkommende generalforsamling, at få prøvet sin sag. Dette skal meddeles skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage efter eksklusionen.

Stk. 4. Enhver eksklusion skal være tidsbestemt.

Paragraf 11. Specialklubber.

Stk. 1. Der kan ansøges om oprettelse af en specialklub, enten for en race, eller for en bestemt gruppe af racer.

Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde formålsparagraf og forslag til klubbens vedtægter.

Stk. 3. DDHs formand, samt et bestyrelsesmedlem skal inviteres til stiftende generalforsamling.

Stk. 4. Hvis en person er ekskluderet fra DDH må personen ikke optages som medlem i nogen specialklub.

Stk. 5. Alle aktiviteter skal godkendes af DDHs bestyrelse. Der skal inviteres en fra DDHs bestyrelse til den årlige generalforsamling. Specialklubber skal stille med min. 2 personer, som kan være DDH behjælpelig ved opstilling og lign. på samtlige udstillinger. Alle afgørelser som træffes i en specialklub, som vedr. eksklusion – avlsforbud- restriktioner samt øvrige påbud, kan altid ankes til DDHs bestyrelse.

Stk. 6. Ved en special klubs ophør henstår klubbens aktiver/overskud i DDH i 3 år. Dermed kan en ny klub indenfor de tre år opstartes for de/den pågældende specialklubs race(r), med den gamle specialklubs aktiver/overskud. Efter 3 år tilfalder aktiverne DDH.

Paragraf 12. Foreningens opløsning.

DDHs opløsning kan kun vedtages på en ordinær generalforsamling,

hvis 3/4 af de fremmødte stemmer for en opløsning.

Stk. 2. I tilfælde af dette tilfalder evt. Formue Dyrenes Beskyttelse.

 
http://www.den-danske-hundeforening.dk
  • Forside
  • DDH
  • Avl
  • Udstillinger
  • Kennel liste
  • Blanketter
  • Nyheder
 

© Copyright 2010 DDH. All rights reserved. Created by BeeWeb